Efter præsentation

Konklusion på Workshoppen

Under præsentationen fik vi en kritik af, at vores endelige design ikke behøvede at være det endelige design, da der fandtes måske tusindvis af andre løsninger, der kunne være lige så gode. Det er noget, som vi kan tage notits af i dette semesters videre forløb, hvor vi helt sikkert får brug for de værktøjer, som vi lærte under workshoppen. Vi skal være bedre til argumentere, hvorfor vores design er det endegyldige bedste design. Gerne ud fra en mere pragmatisk tilgang som lys- og skygge gengivelse.

Efter Præsentationen var der tid til at tænke hvilke ting vi havde lært som gruppe under workshoppen. For det første havde vi lært at gøre brug af nogle parametriske, digitale designværktøjer. For det andet lærte vi også hvad paramtrisk design var for en størrelse. Derudover fik vi også lært at sætte nogle bestemte paramterer op og se kritisk på disse paramtrers muligheder for designets udvikling.

Gruppe 10 - Opgave 4

Dag 4 i systemthinking workshoppen fik vi færdiggjort filen, der skulle sendes til lasercutteren. Mens vi ventede på at det blev vores tur satte vi plancherne op i in design. Det endelige resultat vises her i modlys.

Gruppe 2, dag 4 og præsentation

Færdiggørrelse af Projekt

Dagens opgave gik ud på at færdiggørre vores projekt. Et stykke 2mm pap i A2-størrelse blev sammen med det endelige design sendt til Lasercutteren for at blive skåret ud. Imens lavede vi de to plancher, der dels skulle forklare vores arbejdsmæssige fremgangsmåde gennem hele workswhoppen og dels skulle forklare, hvordan vi kom frem til vores endelige design.

Lasercutteren var først færdig med at skære vores pap ud fredag formiddag. Så De sidste timer op til præsentationen var generelt præget af at få de sidste løse ender til at hænge sammen og hænge det endelige resultat op til præsentation

Det endelige resultat kan ses på billederne øverst.

Gruppe 2, dag 3

Det endelige design

Dagens opgave var at omsætte vores fænomen og den viden, som vi havde tilegnet os under workshoppen til et endeligt design.

Med udgangspunkt 3D-fænomenet blev der skabt nogle elipser i et 2D-plan, der forholdte sig parametrisk i forhold til to kurver, der symboliserede røg. Elipserne skulle symbolisere røgens bevægelsesmønstre.



Sådan bestemtes elipsernes parametrerne:

• de to kurver er blev skåret op i nogle punkter, der bestemte elipsernes skala og position


• den ene kurves punkter bestemte størrelsen af de enkelte elipser


• den anden kurves punkter bestemte elipsernes interne forskydning


• afstanden mellem de to kurvers punkter bestemte rotationen af elipserne

Med udgangspunkt i elipserne blev der så skabt nogle trekanterne, der forholdte sig parametrisk i forhold til elipserne. Trekanterne skulle symbolisere røgens partikelstruktur.



Sådan bestemtes trekanternes parametre:

• 410 trekanter blev genereret tilfældigt i elipsens bane


• Trekanternes størrelse og orientering blev bestemt ud fra trekanternes forskydning ift. elipserne

Ud fra disse parametre blev der skabt et endeligt design, hvis designforløb kan ses på billderne øverst.

Resultat

Her ses det endelige resultat.

Diverse billeder fra Grasshopper

Billederne viser lidt af vores eksperimenter fra Grasshopper. Vi brugte rigtig lang tid på at få de ønskede ringe frem i programmet, og som det også ses på billederne, så drillede det en del. Vi fandt dog efterhånden en løsning, men der manglede stadig noget. Det endelige resultat manglede noget dynamik, og derfor ændrede vi grasshopper til at styre "bølgerne" efter nogle ellipser. Disse ellipser var også for at vise at naturen sjælden er helt symmetrisk - i vores tilfælde kunne en udefrakommende faktor som vind spille ind.

A Digital Fairytale

A Digital Fairytale

Once upon a time there was a group of six young students. These students were sent on a quest by the three noble knights of parametric design Mads, Esben and Jeffrey. The quest was to come up with a phenomenon that should inspire them into making a parametric design in a piece of cardboard. It was going to be a long and demanding task, and therefore the six students went back home to think about what they should do.

The next morning our six brave students felt ready to take on the assignment. They began to think: “What would be a great phenomenon?”. They went out to visit the Wiseman named google. They asked him: “What would be a great phenomenon?”. He grumbled about his answer for a bit and then gave them a bunch of opportunities. Our six brave students finally chose: “A drop in water”

They were so pleased with this choice, that they immediately started builiding models. Everyone started to build what they thought was the most interesting about a drop in water. Afterwards they sat together to agree on which parameters should be used to succeed in there quest. The parameters were:

1. The size of the drop
2. The numbers of drops
3. And the velocity of these.

They were so confused about what they should do about these parameters. “How should these parameters be transformed in to a great design?”

Luckily the three noble Knights introduced them to an old friend of them. The mighty Grasshopper. He lived far far away, so the young students just send him an e-mail. In return he gave them a plug-in they could use together with their friend Rhinoceros.

With their new given powers they took on the quest with great enthusiasm. So they tweaked and twisted their parameters and suddenly they saw the light. It wasn’t the drop itself that was interesting but the waves caused by the drop.

Grasshopper helped the six students to make a beautiful grid of small circles. But this wasn’t enough. They needed a parameter to decide the size of the small circles. They turned to their phenomenon and saw the evolving rings from the centre of the splash.

“Could these rings be used in a parametric design?”

Grasshopper responded

“Almost everything is possible?”.

The students then made three bigger rings from the centre of the grid. These rings should decide the diameter of the smaller rings. The closer to a big circle the smaller diameter of the small circles.

The students then experimented with ellipsis and different centres to make the result more dynamic. They now stood back and observed their work. It reminded them of the waves caused by the drop.

They were satisfied and showed their work to the three knights. The three knights then presented them to their last friend, the laser cutter. The laser cutter was supposed to help them finish their quest, but he was very critical. The knights particular warned the students, that he might not like the small circles. But the students were not afraid and they made friends with the laser cutter and here you see the final result.

Everyone was pleased about the final result, had a cup of tea and lived happily ever after.

The End