Viser opslag med etiketten Gruppe 8. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gruppe 8. Vis alle opslag

torsdag den 29. oktober 2009

Gruppe 8 - opgave 3







Til opgave 3 har vi fortsat arbejdet med vores fænomen i grasshopper. Vi tog udgangspunkt i vores systemer fra foregående opgave, og prøvede at kombinere de forskellige resultater. Vi lavede close-up af interessante områder i de geometrier der opstod som resultat af parametrene i grasshopper. For at arbejde med lys, forsøgte vi at skære dele af geometrierne ud. Billederne viser nogen af de forskellige idéudkast samt screenshots fra processen.

onsdag den 28. oktober 2009

Gruppe 8 - opgave 2



Vi tog udgangspunkt i parametrene fra foregående opgave; hastighed, højde og radius. Vi startede med at have en række punkter, der hvert var midtpunkt for polygoner af forskellig størrelse. X-aksen styrede hastighed, antallet af segmenter for hvert polygon styrede højde(vi antog at højde og hastighed var proportionale), og afstanden mellem nulpunktet og punktet for hastighed skulle styre radius for de forskellige polygoner.

Ved at ændre på to parametre ad gangen, opstod meget simple geometrier. Ved i stedet at ændre værdierne for nulpunktet og ved at tilføje ekstra parametre, der afhang af afstanden mellem de styrende punkter, opstod mere interessante og forskellige resultater.



Derudover opstillede vi et grid af punkter, hvor vi på samme måde lod afstanden mellem de forskellige punkter i grid’et og referencepunktet styre arealet og antallet af segmenter for de forskellige polygoner.

tirsdag den 27. oktober 2009

Gruppe 8 - opgave 1

Vi har valgt at arbejde med tornadoen som fænomen. Tornadoen har ingen umiddelbar tilknytning til Utzon Centret, men beskriver på det idémæssige plan, hvordan viden, læring, kunst og kultur hvirvler sammen i Utzon Centret. Vi har taget udgangspunkt i følgende af tornadoens parametrene; radius, rotationshastighed og højde. Disse parametre har dannet grundlag for hvordan knappenålene er blevet arrangeret i forhold til hinanden. Først er parametrene blevet illustreret enkeltvis vha. knappenålene. Derefter er flere parametre blevet kombineret og én knappenål har således fået flere egenskaber.

Første billede viser tre parametre illustreret enkeltvis.








De sidste to billeder viser kombinationen af de tre ovenstående parametre.